Henning Larsen Architects

Metalstykkerne, der markerer push-funktionen, understreger de skarpe og tidsløse linjer i designet

HLA hvid – hvidmalet MDF med metalbånd i hvidmalet stål til push.

HLA eg – fineret egetræ med metalbånd i kobber til push.

Se priseksempler på HLA Se flere billeder af vores HLA-design under Stories

Henning Larsen Architects

Henning Larsen Architects har gennem de sidste årtier stået bag en række store projekter i både Danmark og udlandet, heriblandt Operaen i København, Moesgaard Museum i århus og Siemens' hovedkontor i München.

Alt, hvad Henning Larsen Architects sætter sit aftryk på, har stærke rødder i den skandinaviske designtradition. Målet er at give mange mennesker muligheden for glæden ved godt design. HLA’s Reform-køkken er enkelt og inspireret af et klassisk snedkerkøkken. Designet er tidløst og materialerne er holdbare.

Køkkenet fås i to varianter med forskellige kombinationsmuligheder. Et i egefinér med smukke metalbånd i ubehandlet kobber og et, der er sprøjtelakeret hvidt med metalbånd i samme farve. De varme og kolde materialer supplerer ikke bare hinanden æstetisk, men de har også en funktion: Båndene markerer, hvor du skal trykke på køkkenlågen for at åbne den, og samtidig beskytter de lågerne mod dagligdagens slid og knubs.

Metalbåndene tåler skrap rengøring, og varianterne i de ædle materialer vil med tiden patinere smukt og skabe unikke karakteristika i dit køkken. Køkkenet fungerer fra alle sider – og ikke blot op ad en væg. Køkkenet kan nemt integreres i et moderne hjem, hvor rummene smelter sammen – fra køkken til spisestue til stue.

Produktinformation

Skuffefronter og låger

HLA’s design kombinerer det bløde træ med det hårde metal. Fronter og låger fås i to modeller: En sprøjtelakeret hvid version med malede metalbånd i samme farve og en i fineret eg med et metalbånd i ubehandlet kobber. Det ubehandlede kobber ændrer med tiden farve og overflade og får sit eget unikke præg. Fronter og låger har samme design med et metalbånd på 120 mm langs hele den ene side. Både fronter og låger har en tykkelse på 19 mm, mens den planlimede metalplade er 0,8 mm.

Farver

Det er ikke muligt at ændre på farver eller lakere lågerne. Den hvide låge er mathvid (NCS S 0500-N glans 20), mens den finerede eg er voksbehandlet.

Bordplade

HLA anbefaler en 20 mm massiv træbordplade. Prisen på din bordplade afhænger af størrelsen, udskæringer og om der skal vask i. Ønsker du en pris på din bordplade, skal vi bruge en håndskitse samt en beskrivelse af dine specifikke ønsker, hvorefter vi beregner den korrekte pris til dig.

Sidebeklædninger, tilsætninger, sokler

HLA anbefaler at sidebeklædningen bestilles i samme materiale som overfladen på fronter og låger – malet hvid eller fineret eg. Soklen fremstår bedst i samme materiale som metallet på lågerne – kobber eller rustfrit stål.


Produkt-downloads

Er du interesseret i et køkken fra Reform?

Send os en forespørgsel med dine ønsker og behov, så vender vi hurtigt tilbage til dig.

Indtast gerne dit navn.

Indtast gerne dit telefonnummer.

Tak for din henvendelse!

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse indenfor én hverdag.

På genhør.

Se vores andre designs Læs mere om konceptet