FORNYENDE INDUSTRIELT DESIGN MED LETHED, VARME OG LEVEDYGTIGHED

‘Vi er bevidste om vores danske designarv, men vi vil også gerne fornye den hæderkronede arv’ 

- Aspekt Office 

 

Aspekt Office er et københavnerbaseret designstudie med et nyt perspektiv på den skandinaviske tradition. De nytænkende repræsentanter for den næste generation af danske designere dyrker naivitet, der for dem betyder det simple, friske og relaterbare - en vidende, men intuitiv måde at gøre tingene på, som tager afsæt i deres uddannelse indenfor industrielt design, og krydrer designprocessen med kreativ spontanitet.  

https://cdn-www.reformcph.com/Køkken med malede Unit fronter og hvide hylder

I UNIT, fletter materialerne sig sammen imens den unikke strukturmaling giver dybde, taktilitet og subtil kontrast mellem elementerne. Det trykstøbte aluminiumsgreb udgør på underspillet vis et fremtrædende element, der løber sammen med køkkenlågerne i matte overflader, og det moderne hyldesystem åbner køkkenrummet og skaber forbindelse til resten af designet igennem de matchende aluminumsdele. Med dets charmerende lethed, robuste materaler og køkken/hjemmekontor-fornemmelse, omfavner UNIT behovet for funktionalitet og bekvemmelighed i en ny tid, hvor hjemmearbejde er normen og kravene til vores hjem er under hastig forandring.

https://cdn-www.reformcph.com/Hvide køkkenhylder

PRODUKTINFORMATION

Køkkenlåger

UNIT tilbydes i tre indbydende designvarianter: Mørk Eg, Natur Eg og Malet. Varianten i mørk eg og natur eg er finerede køkkenlåger, som er fremstillet af MDF og dækket med natur eg. Køkkenlågerne i mørk eg er blevet behandlet med en mørk farve, og lågerne i natur eg er blevet overfladebehandlet med en klar, mat lak. Lakken gør at materialet kræver mindre vedligeholdelse, er mere slidstærkt og den lader også køkkenlågen bibeholde sit naturlige look gennem en finish med en underspillet farveglans. Den malede variant tilbydes i fem moderne NCS-farver: Antracit, Sandgrå, Hvid, Grøn og Gul. Strukturmalingen er blevet tilført små partikler, hvilket giver overfladen en unik, mat og taktil overfladestruktur.    

Greb  

UNIT tilbydes som udvendigt greb fræset ind i køkkenlågen - enten lodret i siden eller vandret i toppen og bunden. Grebet fås in en række farver og materialer: Anthracit, Sandgrå, Hvid, Grøn, Sølv og en rå, ubehandlet finish, og det er fremstillet af trykstøbt aluminium. Grebene fås desuden med pulverlakeret, vådlakeret, og rå overfladebehandling. Farver og behandlinger er blevet udvalgt til at matche med køkkenlågerne i et moderne tone-i-tone udtryk. Grebet bliver pakket for sig og skal installeres på stedet.   

Hylder 

Aspekt Office har designet et åbent hyldesystem, der matcher køkkenlågerne. Fornemmelsen af lethed samt de robuste materialer er overført til hyldedesignet, hvilket omdanner køkkenet til et moderne køkkenmiljø med gennemsigtighed og forfriskende opbevaringsmuligheder. Det trykstøbte aluminium i hyldebærerne matcher med aluminumsgrebene, hvilket skaber samhørighed i designet. De tilbydes i farverne Hvid, Antracit, Sølv (vådlakeret), eller rå (ubehandlet aluminium). Hylderne har den samme materialesammensætning og tykkelse som køkkenlågerne, og farveudvalget er det samme.

Bordplader

Bordpladerne til UNIT tilbydes i tre moderne varianter: Kompaktlaminat, Silestone og massivt træ. Bordpladen i kompaktlaminat er fremstillet af et kompositmateriale, der består af harpiks og højstrykslaminat og bordpladen i Silestone består af 90% naturlig kvarts og polyesterharpiks. Begge bordpladevarianter har været igennem en fremstillingsproces, der gør at materialet er slidstærkt og velegnet til køkkenbordplader som følge af dens hårdføre overflade, der også er modstandsdygtigt i forhold til ridser, pletter og syrebaserede opløsningsmidler. Materialet er vand- og fugtafvisende samt antibakterielt, hvilket gør det mere hygiejnisk i forhold til madlavningen. Kompaktlaminat-bordpladen og Silestone-bordpladen fås i grå og hvid, så bordpladen matcher med køkkenlågerne i et tone-i-tone udtryk. 

Bordpladen i massivt træ er den anbefalede bordplade til UNIT-køkkenet. Egetræsbordpladen er fremstillet af stave, der er blevet limet sammen for at skabe et indbydende udtryk af forskellige trænuancer. Det massive egetræ matcher med køkkenlågerne i eg og passer med resten af designet på grund af dens naturlige og taktile æstetik. Vi anbefaler at man behandler overfladen med olie med jævne mellemrum.                                            

Kompatible løsninger

Køkkenlåger, skuffer, sidepaneler og sokler er kompatible med IKEAs serie af køkkenprodukter (METOD) og Reforms egne kabinetter og skuffer.

Vedligeholdelse

UNIT-designet er let at gøre rent med normalt, mildt rengøringsmiddel.

Læs mere dybdegående om designet og find alle specifikationer her.

Aspekt Office

Aspekt Office er et københavnerbaseret, tværdisciplinært designstudie med fokus på møbler, produkter og indretning. 

Hans Toft Hornemann og Terkel Skou Steffensen startede et lille firma sammen, da de begge gik på universitet i Aalborg, deres fælles hjemby. Efter nogle år, hvor de arbejdede på deres respektive Kandidatuddannelser, og for internationale brands som HAY og Normann, blev de genforenet i København, hvor de etablerede Aspekt Office i 2018. 

Gennem en løbende dialog med kunden, drejer studiets arbejde sig om eksperiment og funktion såvel som en nysgerring tilgang, der skaber intuitivt design og rumdesign mennesker har det behageligt i. Med et øje på fortiden har Aspekt Office et nyt perspektiv på designtraditionerne - en blanding af spontan kreativitet og deres baggrund indenfor industrielt design.   
 

https://cdn-www.reformcph.com/Hans Toft Hornemann og Terkel Skou Steffensen fra Aspekt Office