Chelsea af Christina Meyer Bengtsson

Christina Meyer Bengtsson har designet et køkken for Reform – til fordel for et velgørenhedsprojekt i New York, der er startet af kok og iværksætter Claus Meyer, Christinas mand. Samarbejdet med Christina Meyer Bengtsson er særligt for Reform, og vi er stolte over at støtte et godt formål.

Christina Meyer Bengtsson

Christina Meyer Bengtsson er uddannet i visuel design på Det Kongelige Danske Kunstakademi. I dag er hun selvstændig designer i eget firma Heartwork Design, der har base i København og New York. Med Heartwork Design har Meyer Bengtsson i mere end 20 år blandt andet indrettet Michelin-restauranter og været ansvarlig for Claus Meyers layout til kogebøger samt salgsprodukter.

Med inspiration fra datidens art deco har Christina Meyer Bengtsson designet et køkken, hvor der ses træk fra den eklektiske stilart. Køkkendesignet indeholder med de douchede farver, det varme messing og den sorte bordplade, kontraster, som Christina Meyer Bengtsson nærer en forkærlighed til. Det gyldne messing giver køkkenet et luksuriøst og sofistikeret udseende, der også ses i andre af Meyer Bengtssons indretningsprojekter. Mix farverne, som Christina Meyer Bengtsson vil gøre det, eller vælg én farve og lad denne dominere køkkenet. Køkkendesignet fås med og uden messinggreb.

Se produktinformation og prisliste Se priseksempler på Chelsea

Usædvanligt samarbejde

Reform stod i efteråret 2016 på tærsklen til at åbne showroom og etablere kontor i New York, hvor Claus Meyer allerede havde etableret forretning. Et møde mellem Reforms to grundlæggere og Claus Meyer blev sat op, som Claus Meyers nye satsninger i USA; Great Northern Food Hall og Agern tog sin form, og som det kan gå, når iværksættere mødes, førte tanker hurtigt til handling og et samarbejde, der gav mening for alle parter, blev grundlagt. Designer og Claus Meyers hustru Christina Meyer Bengtsson, skulle designe et køkken for Reform, som samtidig ville komme Claus Meyers Melting Pot Fondens non-profit initiativ i Brownsville, Brooklyn til gavn.

2 % af hvert køkkensalg fra Meyer Bengtssons design går til Melting Pot Fonden, som Claus Meyer stiftede i 2010, og som undersøger, hvordan entreprenørskab og madhåndværk kan bruges til at bekæmpe fattigdom og skabe jobs.

Foto: Danny Ghitis

Brownsville Community Culinary Center

Melting Pot Foundation driver Brownsville Community Culinary Center (BCCC) i Brooklyn, New York. BCCC har flere funktioner under samme tag; et kulinarisk uddannelsesforløb, et spisehus, café/bageri og samlingssted for lokalsamfundet. Baseret på mesterlærerprincippet uddanner BCCC lokale unge, der opnår færdigheder inden for restaurationsbranchen, alt imens stedet tilbyder sunde, tilgængelige måltider til kvarterets beboere. BCCC er et pilotprojekt. Det egentlig mål er at afprøve og forfine en model, der kan udbredes til andre samfund med samme udfordringer.

Foto: Oluwaseye Olusa





Læs mere om Brownsville-projektet

Vareprøver på Chelsea af Christina Meyer Bengtsson

Du kan bestille én eller flere vareprøver i de fire Chelsea-varianter herunder. En vareprøve koster 75 kroner pr. styk, og beløbet bliver naturligvis modregnet i din endelige ordre. Alle vareprøver svarer til en METOD skuffefront på 40 × 20 cm. Se alle vores vareprøver her.


Produktinformation

Fronter

Fronter til Meyer Bengtssons køkkendesign kommer i fire forskellige varianter. De forskellige variationer kan sammensættes og kombineres frit, så dit køkken får et levende og farverigt udtryk.

De tre første varianter fås i hver sin FENIX NTM laminatfarve – og fælles for dem alle tre er, at kantlisterne består af rå, ubehandlet messing. Forside og bagside er lamineret i den valgte laminatfarve. Kernen i alle fire varianter består af MDF.

Den sidste variant består af rå, ubehandlet messing på både forside og kanter, hvortil bagsiden er lamineret i en lys grå FENIX NTM laminat. Eftersom det er rå, ubehandlet messing, kan der ved modtagelse opleves uregelmæssigheder og mindre ridser samt nuanceforskelle, der dog let kan poleres op. Det er et køkkendesign/materiale, der kræver vedligeholdelse.

Messing vil med tiden patinere, så det står anderledes i overfladen, men man kan altid pudse/polere det, så det igen bliver blankt. Processen, hvor det rå messing bliver patineret, opstår, da metallet oxiderer, og i den proces skaber et lag af mørkere nuancer ovenpå det eksisterende metal. Patina dannes naturligt i messing, når metallet udsættes for dets omgivelser, såsom vand, luft m.m. Det betyder, at køkkenet fra den dag det modtages løbende vil patinere og forandre sig.

Begynder messingen at irre, skal køkkenet plejes for at stoppe processen, der naturligt finder sted i metallet. Med den rigtige pleje og polering vil et messingkøkken stå flot i mange år.

Greb

Fronterne fås med og uden greb. Grebet på fronter med laminat består af en indfræset bagplade i messing samt et monteret håndtag i messing. Ved de rå messingfronter er messinghåndtaget monteret direkte på fronten. Grebet fås i én størrelse og placeres horisontalt på alle fronter.

Sidebeklædninger, tilsætninger, sokler

Christina Meyer Bengtsson anbefaler sidebeklædninger i sort laminat med sorte ABS kantlister, som matcher den sorte laminatbordplade. Sidebeklædningen går som udgangspunkt helt ned til gulv. Alternativt fås sidebeklædninger i samme design som fronter i de tre andre farver med kantlister i rå, ubehandlet messing. Tilsætninger bestilles i samme materiale som fronterne og sokkelstykker anbefales i sort laminat.

Bordplade

Christina Meyer Bengtsson anbefaler en 20 mm bordplade i sort laminat med kanter i sort ABS. Alternativt kan bordpladen vælges i tre forskellige FENIX NTM laminatfarver; powder (rosa), grå og pewter (mørke grå), hvor kantlisterne består af rå, ubehandlet messing.

Farver

Det er ikke muligt at ændre på farverne i Meyer Bengtssons design.

Powder – 0716 FENIX NTM laminat – kanter i messing
Gray – 0752 FENIX NTM laminat – kanter i messing
Pewter – 0724 FENIX NTM laminat – kanter i messing
Brass - Front og kanter i messing


Produkt-downloads

Er du interesseret i et køkken fra Reform?

Send os en forespørgsel med dine ønsker og behov, så vender vi hurtigt tilbage til dig.

Indtast gerne dit navn.

Indtast gerne dit telefonnummer.

Tak for din henvendelse!

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse indenfor én hverdag.

På genhør.

Se vores andre designs Læs mere om konceptet