BORDPLADER

At vælge bordplade er en essentiel del af planlægningen af dit nye køkken. Det kræver både tid og overvejelser at finde frem til lige præcis den bordplade, som passer bedst til dine ønsker, behov og daglige rutiner. Læs mere om de forskellige materialer og deres egenskaber i oversigten her. Kontakt os endelig for mere information om bordpladerne og for at høre om flere varianter. 

Linoleum

Linoleumsbordpladen er en Reform-klassiker. Linoleum er et antibakterielt naturmateriale, der modstår pletter såvel som ridser, og har den egenskab, at det kan reparere sig selv. Det gør materialet ideelt til brug i et køkken. Materialet holder sin modstandsdygtighed ved korrekt vedligehold og udvikler med tiden et levende, patineret udtryk.

Egenskaber: Naturmateriale, taktil overflade, antibakterielt, kræver moderat vedligehold, ridser kan udbedres.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Linoleum bordplade

Massivt træ

En bordplade i massivt træ er et klassisk, tidløst valg, der tilføjer varme og taktilitet til dit køkken. Træbordpladen er et organisk og antibakterielt valg, der med tiden udvikler et levende, personligt udtryk, i takt med du bruger dit køkken. Forskelligheder i form af knaster og åretegninger betragtes ikke som fejl – De er derimod unikke kendetegn, der følger med valget af en bordplade i et naturmateriale.

Egenskaber: Naturmateriale, taktil overflade, antibakterielt, kræver moderat vedligehold, ridser kan udbedres.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Bordplade i massivt træ

FENIX NTM Laminat

Bordpladen i FENIX NTM laminat er skabt ved hjælp af moderne nanoteknologi og en ny generation af akrylharpiks. Resultatet er en mat, silkeblød overflade med en lav grad af refleksion, der ikke giver aftryk fra berøring og holder niveauet for omfattende rengøring og vedligehold på et minimum. Den unikke overflade i FENIX NTM gør bordpladen antibakteriel og modstandsdygtig over for syreholdige væsker og dagligdagens slitage.

Egenskaber: Blød overflade, hårdført, let at rengøre og vedligeholde, varmeresistent, ridser kan udbedres.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Fenix NTM Laminat bordplade

Rustfrit stål

Med et stilrent og tidsløst udtryk er bordpladen i massivt, rustfrit stål et slidstærkt og moderne valg. Udtrykket bliver kun bedre over tid, som stålet patinerer. Stålbordpladen er et yderst praktisk valg: Den er hygiejnisk, nem at gøre rent og kræver ingen vedligehold. Materialet er meget hårdført og bibeholder en jævn overflade selv efter længerevarende slitage.

Egenskaber: Hårdført, antibakterielt, let at rengøre og vedligeholde.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Bordplade i rustfrit stål

Dekton

Dekton er fremstillet af en blanding af natursten, porcelæn og glas, der smeltes og komprimeres under ekstreme temperaturer. Sammensætning gør Dekton til det mest hårdføre materiale på markedet: Bordpladen har evnen til at modstå enhver form for slitage lige fra syrerester og pletter til varmen fra en brandvarm pande. De mange egenskaber gør Dekton til et ideelt valg til køkkenet der bruges flittigt, og hvor der ikke skal tænkes over begrænsninger eller vedligehold.

Egenskaber: Ekstremt hårdført, let at rengøre og vedligeholde, varmefast, ridsefast, syrefast.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Dekton bordplade

Natursten

Det luksuriøse valg af bordplade til køkkenet er en bordplade i marmor, der giver et klassisk, elegant udtryk og tilfører en eksklusiv taktilitet. Marmor får sine karakteristiske åretegninger fra den naturlige skabelsesproces, der giver unikke udtryk på hver udskæring. Materialet er nemt at gøre rent og kræver ikke vedligehold.

Egenskaber: Naturmateriale, hårdført, let at rengøre og vedligeholde.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Bordplade i natursten

Silestone

En bordplade i Silestone er fremstillet af 94% kvarts, som både giver en bordplade med hårdføre egenskaber og en blød naturlig overflade. Materialet er ridsefast, tåler høje temperaturer og har ingen særlige krav til rengøring eller vedligehold. Derfor er Silestone det ideelle valg til en bordplade i et naturmateriale, der kan holde i mange år. 

Key features: Blød overflade, hårdført, let at rengøre og vedligeholde, ridsefast.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Silestone bordplade

Kompaktlaminat

Den ekstremt hårdføre bordplade i kompaktlaminat er yderst praktisk og hygiejnisk. Den hårde, kompakte overflade bliver fremstillet under ekstremt højt tryk og høje temperaturer, som giver yderst hårdføre egenskaber. Bordpladens hårdførhed og modstandsdygtighed overfor ridser og syre gør kompaktlaminat ideel til brug i køkkenet. 

Key features: Hårdført, let at rengøre og vedligeholde, antibakterielt, syrefast.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Kompaktlaminat bordplade

Corian

Det elegante og luksuriøse kompositmateriale, Corian, er skabt ud af en blanding af mineraler og akryl, der giver en enestående hård, modstandsdygtig og hygiejnisk overflade. Det alsidige materiale bliver ofte benyttet af arkitekter og designere på grund af det elegante udtryk, men også grundet de praktiske aspekter – materialet kan svejses sammen i samlingerne, hvilket giver usynlige overgange mellem pladerne.

Egenskaber: Blød overflade, hårdført, let at rengøre og vedligeholde, antibakterielt, ridser kan udbedres.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/Corian bordplade

HDPE

HDPE (High-density Polyethylene A 500) er det karakteristiske materiale fra MATCH-køkkenet, som er et kendetegn ved Muller Van Severens kunst- og designspraksis. Et alsidigt og taktilt materiale, der også bliver benyttet i det industrielle køkken til skærebrætter: rød HDPE til kød, blå til fisk, grønt til grønt. Grundet de antibakterielle kvaliteter er materialet særligt velegnet til brug i et køkken.

Egenskaber: Taktil overflade, let at rengøre og vedligeholde, antibakterielt.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/HDPE bordplade

GetaCore

Den matte og silkebløde bordplade i GetaCore er et kompositmateriale fremstillet af en blanding af mineraler og akryl, der giver en kompakt, hård overflade. GetaCore bordpladen er særligt egnet til køkken og bad, da bakterier ikke kan udvikle sig i materialet, hvilket gør det særligt hygiejnisk. Bordpladen kan bestilles med en istøbt vask i GetaCore, som gør bordpladen til det ideelle valg til et GODMORGON modul fra IKEA. Vasken har dimensionerne: B: 499 mm x D:312 mm x H: 85 mm. 

Egenskaber: Blød overflade, hårdført, let at rengøre og vedligeholde, antibakterielt.

Læs mere dybdegående om materialet her

https://cdn-www.reformcph.com/GetaCore bordplade

SE BORDPLADERNE I ET KØKKEN