Boligreportage

Forrige Næste

Besøg hos Tikkie på Frederiksberg

Tikkie Elsøe, blogger på adelie-blog.dk, bor med sin mand Mads Elsøe, der arbejder på Politiken, og deres datter Mollie Elinor. Parret, som bor på Frederiksberg, har valgt et nyt køkken i mintgrøn fra Reform.

Æstetik er vigtigt for parret, der mener, det er livskvalitet, men det er dog underordnet, om deres ting er lavet af en kendt designer eller fundet på et loppemarked. Lamperne på højre billede er fra den franske butik Beau Marche i indre København, lavafliser er fra Made a Mano, og den lille hylde er fra Frama.

Parret interesserer sig meget for kunst og litografiet, som hænger på billedet til venstre, er af Cathrine Raben Davidsen og en gave fra Mads til Tikkie. Stolen fra Thonet er et antikvitetsfund, og det pastelfarvede tæppe fra Stilleben er en bryllupsgave til parret.

Den grønne farve på fronterne i parrets nye køkken er helt, som parret ønskede; ”Den lidt kolde mintgrønne i kombination med varmen fra trægrebene og bordpladen spiller ret fint sammen. Det var dog en lang proces at finde den helt rette mintgrønne farve til vores nye køkken. Det har krævet adskillige farveprøver; den måtte ikke være for varm, men heller ikke for blå”, fortæller Tikkie Elsøe.

Tilbage til Inspiration Kontakt os for mere information

Websitet anvender cookies til at forbedre bruger­oplevelsen samt statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websitet godkender du cookiepolitikken. Læs mere

OK