Boligreportage

Forrige Næste

Rømersgade i København

Partner i den verdensomspændende virksomhed Henning Larsen Architects Nina la Cour Sell bor med sin fireårige datter Europa i en lejlighed i København. Lejligheden har netop været igennem en gennemgribende renovering, hvor bl.a. køkkenet blev flyttet til stuen, og det forhenværende køkken blev til et børneværelse.

Min datter Europa synes, det var en fremragende idé at flytte et nyt køkken ind i stuen, da hun så kunne få værelse i det tidligere køkken. Det nye køkken er dog blevet så fint, at hun sjældent er på sit værelse, men hellere sidder på køkkenbordet og hjælper med at lave mad. Europa er også glad for, at frysedøren er let at åbne – nu snacker hun is og frosne majs hele tiden!”, siger Nina la Cour Sell.

Jeg valgte BIG - Bjarke Ingels Groups design, da køkkenet minder mig om Japan, hvor jeg både har gået på arkitektskole og rejst meget rundt. Jeg er meget inspireret af alt, der minder mig om landet, og jeg faldt især for køkkenets enkle, rolige design med de naturlige materialer”, fortæller Nina la Cour Sell om sit nye køkken.

Jeg var tiltrukket af ideen om, at jeg kunne give et IKEA-køkken et personligt og eksklusivt look. Da min lejlighed er lille, og køkkenet både er en del af min stue og derudover har dobbeltfunktion som garderobeskab, ledte jeg efter et design, der ikke umiddelbart ser ud som et køkken. Mit nye køkken optræder mere som en skænk i stuen end som et egentligt køkken”, afslutter Nina la Cour Sell.

Tilbage til Inspiration Kontakt os for mere information

Websitet anvender cookies til at forbedre bruger­oplevelsen samt statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websitet godkender du cookiepolitikken. Læs mere

OK