Dit nye køkken, trin for trin
At planlægge et nyt køkken behøver ikke at være svært. Vi har lavet en nem og overskuelig oversigt over processen, som guider dig til dit nye køkken.
Forbered
Forestil dig køkkenet
For at komme godt i gang, skal du tage stilling til de helt overordnede linjer for dit nye køkken: Hvordan skal det se ud? Hvor skal det stå? Hvor stort skal det være? Bliv inspireret til opstillinger og stil på vores hjemmeside eller ved at besøge et af vores showrooms.
Skitser dit projekt
Når du har en idé om den grundlæggende opstilling, kan vi hurtigt præsentere dig for en omtrentlig skitse og pris på dit køkken med OUTLINE. I programmet kan du selv sammenligne priser på forskellige varianter og materialer på din opstilling. Når du har fundet den rette kombination, vil du blive inviteret til at færdiggøre dit projekt med en af vores konsulenter.
Planlæg
Endeligt design
Mød en konsulent hvor det passer dig bedst: i et af vores showrooms, til et onlinemøde eller i dit eget hjem. Med udgangspunkt i dine nøjagtige mål og behov, designer vi dit nye køkken i vores 3D program og giver dig et endeligt tilbud. Udover det komplette køkken med bordplade, tilbyder vi også hårde hvidevarer samt professionel montering af dit køkken.
Bliv klar til at planlægge dit køkken
Justeringer og ordrebekræftelse
Når du har lagt dig fast på designet og planen for dit køkken, gennemgår vi tegningen én sidste gang for at sikre, at alting er korrekt. Når du har godkendt og afgivet din ordre, begynder vi at producere dit køkken. Vi laver alt på bestilling og leverer typisk inden for 8-10 uger.
Installer
Gør rummet klar
Imens dit nye køkken bliver produceret, er det tid til at forberede rummet til installation: Tøm rummet helt, sørg for, at gulvet er jævnt og mal væggene. Det er også her du skal kontakte din elektriker og VVS-installatør for at hjælpe dig med at forberede hvidevarer og installere stikkontakter.
Levering og montering
Vi leverer alle dele til dit køkken samtidigt, så det er klar til montering så snart at det er leveret. Hvis du har bestilt køkkenmontering gennem os, tager vi os af al montering og tilpasning på stedet.
Opmåling af bordplade
Hvis du har valgt en bordplade, der skal produceres efter dine helt nøjagtige mål, laver vi først den endelige bordpladeopmåling, når køkkenet er monteret. Afhængigt af materiale er der en leveringstid på 3-4 uger. Vi tilbyder også hjælp til montering af bordpladen på stedet.
Brug
Brug dit nye køkken
Vi gør os umage i produktionen af vores køkkener. Og vi håber, at du vil videreføre den samme energi og omtanke, når du bruger dit eget køkken. Vi hjælper derfor gerne med rådgivning om hvordan du vedligeholder det bedst. Hvis du vil dele det endelige resultat eller tanker om processen med os, hører vi også meget gerne fra dig.