Når du skal have nyt køkken, er der en række ting, du bør overveje, inden planlægningen kan gå i gang. Derfor har vi lavet en tjekliste med gode råd til processen, som du kan bruge inden planlægningen af dit nye køkken går i gang.


 

Tjekliste til nyt køkken
 

— Klarlæg dine behov 

— Læg et budget 

— Lav en plantegning

— Vælg et design

— Læg en plan for processen

 

Hvilke behov har du i et køkken?

Før du kan gå i gang med planlægningen af dit køkken, er det en god idé at overveje, hvilke behov du faktisk har. Start med at lave en tjekliste til din nye plantegning ud fra hvordan du gerne vil bruge dit køkken i dagligdagen: Laver du meget mad og har brug for plads til tilberedning på bordpladen? Er det vigtigt med en rummelig plantegning med plads til mange og siddepladser i køkkenet?

Dit nuværende køkken er et godt sted at starte dine overvejelser. Noter hvad du synes fungerer godt i dit nuværende køkken, men også hvad der ikke fungerer. Det ideelle køkken er lavet præcist til dine rutiner i dagligdagen og indrettet efter dine behov.

Du kan altid få hjælp af vores konsulenter til at kortlægge dine behov og blive inspireret til muligheder, du måske ikke selv har overvejet. Book et møde, hvis du ønsker sparring på dit projekt – det kan enten være online eller i vores showroom.

Hvad må dit køkken koste?

Inden du vælger et design til dit køkken, kan det være værd at overveje, hvad dit nye køkken må koste. Et køkken kan variere meget i pris, afhængigt af hvilket udtryk du ønsker, og hvilke materialer du inkluderer.

Derfor kan det være godt på forhånd at have gjort klart, hvad der er vigtigst: Betyder det overordnede udtryk og materiale mest? Hvilket materiale ønsker du til din bordplade? Er det vigtigt for dig, at det indre i køkkenet er i høj kvalitet?

Når først du har fået lavet et prisoverslag på det nye køkken, kan du nemt se prisen på de enkelte elementer. Herefter kan du vurdere, om du ønsker at udskifte nogle dele med alternativer – der findes alternativer i alle prisniveauer.

Vi har gjort det nemt og hurtigt at få et prisoverslag på dit køkken. Svar på enkelte spørgsmål om dit rum og stil i OUTLINE, så udregner vi et prisoverslag til dig. Så snart du har modtaget et prisoverslag, kan du nemt sammenligne prisen på dine valg med opstillingen i et andet design eller materiale.

Skab en plantegning med et godt arbejdsflow

Når du har fået kortlagt dine behov, er det tid til at overveje plantegningen. Husk, at plantegningen altid bør afspejle dine daglige rutiner i køkkenet og udnytte rummets muligheder.

Start med at skabe et godt arbejdsflow mellem de vigtigste elementer i dit køkken: køkkenvasken, kogepladen og køleskabet. Det er de elementer, som du bruger mest i dit køkken, og det er derfor vigtigt, at der er et godt arbejdsflow imellem dem.

Overvej hvordan du bedst muligt kan udnytte rummets muligheder: Har du meget højt til loftet, er det oplagt at indtænke opbevaring i ekstra høje højskabe. Er rummet aflangt kan du samle højskabe til en væg med masser af opbevaringsplads. Skal du indrette et køkken-alrum, kan du indtænke en køkkenø med siddepladser til gæster i køkkenet.

inspiration til din plantegning eller book et inspirationsmøde, hvis du ønsker at vende dine ideer med en af vores konsulenter – det kan enten være online eller i vores showrooms.

Hvordan skal dit køkken se ud?

Køkkenets design er essentielt for det endelige udtryk, men det er også værd at overveje de praktiske egenskaber ved de forskellige designs. Det kræver lidt tid og overvejelse at finde frem til lige præcis det design, som passer til dine ønsker om udtryk og daglige rutiner.
 

Vælg din køkkenstil
Skal dit køkken være hvidt eller malet i en neutral farve? Ønsker du et køkken i træ, der tilfører varme eller et køkken i stål, der skaber et mere industrielt udtryk? Du kan overveje at benytte samme farve til hele køkkenet for et ensartet og roligt udtryk, men du kan også kombinere forskellige farver og materialer for et mere levende udtryk.

Det er en god idé at forholde sig til rummets arkitektur, når du skal vælge et design, men også de farver og materialer, der er i forbindelse med køkkenet. På den måde er du sikker på, at køkkenet passer til omgivelserne.

Vores køkkener er udviklet af anerkendte arkitekter og designere. Alle vores designs er fremstillet i en række forskellige materialer og farver, der – sammen med designets særegne greb – skaber hvert sit unikke udtryk. Få et overblik og læs mere om alle vores serier.

 

Vælg en bordplade
Også i valget af bordplade til dit køkken, er det vigtigt at overveje materialets egenskaber og krav til daglige rengøring og vedligehold. Er det vigtigt med et meget hårdført materiale, der ikke kræver vedligehold som eksempelvis Dekton eller Silestone? Eller skal det være et naturligt materiale, som massivt træ eller linoleum, som kan repareres og får et levende udtryk med tiden?

Alle vores køkkenserier indeholder en anbefaling til valg af bordplade, der passer til designets udtryk – nogle serier anbefaler endda flere forskellige typer af bordplader med forskellige egenskaber og kvaliteter. Det gør det muligt at vælge et materiale, der både passer til din køkkenstil og din daglige rutine.

Læs mere om de forskellige typer bordplader og deres individuelle egenskaber i vores bordplade oversigt.

Læg en plan og tidsplan for processen

Det kan være en kompleks proces at få nyt køkken, hvis du gerne vil have et godt og gennemtænkt resultat. Derfor er det en god idé at lave en tidsplan for dit projekt, så du er sikker på, at der er afsat nok tid til hvert skridt i planlægningsprocessen.
 

Research
Din research er kernen for dit projekt. Vi anbefaler at afsætte en uge eller to til at overveje dine behov og krav til funktionalitet i dit køkken – måske du kan bruge dit nuværende køkken til at lave din egen research. Husk at skrive dine observationer ned og fortæl om dem til vores konsulent.
 

Planlægning
Selve planlægningen af dit køkken kan variere meget i tid – den kan vare fra få dage og op til måneder afhængigt af de forudgående overvejelser. Hvis du ønsker en nem og ukompliceret proces, anbefaler vi, at du overvejer dine ønsker og behov inden planlægningen.

 

Produktion
Så snart du har afgivet din bestilling, skal du indregne tid til produktion. Vi fremstiller alt efter bestilling og leveringstiden er normalt 12-15 uger.
 

Installation
Når dit køkken er blevet leveret, kan installationen gå i gang. Selve installationen af køkkenet tager normalt en eller to dage. For at være sikker på at bordpladen passer perfekt til dit køkken, måler vi først op og bestiller din bordplade, når dit køkken er blevet installeret. Leveringstiden på din bordplade er normalt 3-4 uger.

Få en beskrivelse af hvert trin og lær mere om hele processen for et nyt køkken.

Kom i gang

Når du har gjort dig alle de indledende overvejelse og lavet en plan, er du klar til at starte dit projekt. Kom i gang med dit projekt ved at dele dine indledende tanker med os i vores OUTLINE formular. Så vender vi tilbage med et prisestimat på dit projekt og inviterer dig til et planlægningsmøde.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til processen eller hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med dit projekt. Du kan også booke et møde – online eller i vores showrooms – hvis du ønsker at vende dine ideer med en af vores konsulenter.